Efter adskillige år hvor mængden af andelsboliger til salg har været monumentalt lav, ser vi endelig i året 2020 en stigning i antallet af andelsboliger til salg.
Nu hvor det er blevet muligt at slå kløerne i potentielle boliger ejet af andelsforeninger, er det også på tide at se nærmere på, hvad det er, der gør andelsboliger så eftertragtede for både gamle og unge, i by og på landet, overalt i Danmark, frem for almindelige ejerboliger og udlejede lejligheder.
Læs mere her før du skriver dig op på en andelsbolig venteliste.
Hvad er en andelsbolig?
En andelsbolig er lidt som at have halvpart i en hest eller have en hund, du kun ejer hver anden uge.
Rettere sagt, det er at låne en bid af kagen uden faktisk at eje den.
Normalt taler vi godt nok om at ”købe” en andelslejlighed, men faktisk er andelslejligheder ikke noget, du som privatperson kan eje, ikke fuldstændigt i hvert fald.
Når du betaler for en andelslejlighed, køber du en andel af andelsforeningens formue, og hæfter samtidigt for samme forenings samlede gæld – i fællesskab med alle de andre andelsejere.
Den betaling, du giver for boligen, fungerer derved som et indskud i det, der kaldes for foreningens andelsværdi. Idet du overdrager betalingen, får du ikke ejerskab over boligen, men modtager derimod den eksklusive brugsret.
Som tidligere nævnt har markedet for andelsboliger i flere år været brandvarmt. Langt hovedparten er blevet solgt gennem andelsbolig ventelister og netværk.
For langt de fleste er det stadig nødvendigt at blive opskrevet på en andelsbolig venteliste, hvor du giver en sum for at blive stående i kø. At være på en andelsbolig venteliste betyder derved, at du automatisk rykker dig frem i køen efterhånden, som tiden går. Du bliver således efter et stykke tid den næste, der tilbydes en bolig, når disse bliver fri.
Der kan være økonomiske fordele ved en andelsbolig
Langt de fleste andelsboliger er billigere at købe end en almen ejerbolig: I hvert fald hvad angår boligens anskaffelsespris.
I boligforeninger hvor økonomien er sund og foreningens gæld forholdsvist lav, er det muligt at anskaffe en bolig, der har en favorabel boligafgift. Det kræves derfor også at man ser sig for, da foreninger med høj gæld ligeledes kan være forholdsvist dyre at være en del af.
Endnu et gode ved andelsboliger er, at du som andelsboligejer ikke betaler ejendomsværdiskat, og der er ingen omkostninger til skøde ved handel med andelsboliger. Er du pensionist eller førtidspensionist er det muligt at søge boligstøtte.
Der er et tæt fællesskab
Ældre andelsforeninger blev stiftet ud fra den oprindelige andelstanke om solidaritet og fællesskab. At bo i en andelsbolig er derfor også at være en del af et stærkt fællesskab. Dermed ikke sagt at du skal frygte, at naboen kommer forbi hver dag og forventer kaffe, hvis du ikke er den sociale type, men andelsforeninger opfordre til et mere åbent og favnende miljø, hvor naboerne holder fælles fester, hygger sammen og giver en hjælpende hånd til naboen, når der er brug for det.
Andelshavere er generelt altid fælles om en række praktiske opgaver og beslutninger om drift og vedligeholdelse af foreningens boliger eller lejlighedskomplekset, boligerne befinder sig i. Dette skaber ofte en vis grad af socialt fællesskab med de øvrige medlemmer af foreningen.