Indretningstips til renoveringen af din bolig

Konstruktioner bliver påvirket af vind, vejr og brug. Dermed skal huse ofte gennemgå en renovering ude og inde efter mange års brug. Det kan være forskelligt, hvad der skal renoveres, og hvornår det trænger. Som en god hovedregel skal man passe på sine ting hen ad vejen, så holdbarheden bliver forlænget.

Ofte oplever husejere, at emhætten begynder at drille, og at vandhanerne bliver utætte. Dette sker typisk efter 10 års brug, alt efter hvilke materialer der er blevet brugt i sin tid. Står du i denne situation, kan det være et tegn på, at huset trænger til en renovering indvendig.

Husk at dine vægge også er en del af dit hus – få hjælp af en maler

Som det første er det en god ide at gøre op med sig selv hvor meget, der skal renoveres. Trænger hele huset til en tur med værktøjet, kan det være en god ide at lave et rum ad gangen. Dermed bliver opgaven ikke for stor. Derudover er det også altid en god ide at arbejde med dygtige fagfolk, hvis opgaven er større. Herved kan du få den rette sparring til netop din given situation.

Det kan ligeledes også være en god ide at vælge et gennemgående tema eller følelse, som derved binder det nyrenoveret hus sammen. Dette kan eksempelvis gøres ved indretningens farver. I det tilfælde er det vigtigt at huske på, at væggenes farve også er en del af rummets indretning. Kontraster og mønstre kan dermed sætte en stemning eller et bestemt look i huset. Særligt vil mørke naturfarver give en ro til soveværelset, som derved danner et hyggeligt og indbydende rum.

Det kan dog hurtigt blive for voldsomt med fire mørke vægge. Her kan det være en god ide at bruge farven som en kontrastvæg. Dette gøres ved at have tre hvide vægge og en farvet væg – eksempelvis den væg sofaen står opad. På den måde inddæmmes rummets størrelse, så det bliver hyggeligt, uden at rummet føles for dysters eller klaustrofobisk. Denne opgave kræver lidt mere præcision. For at få det bedste resultat kan det være en god ide at hyre en professionel maler til opgaven. En maler vil ligeledes også kunne guide dig i hvor og hvilke farver, der passer bedst ind i dit hjem.

Skab en rød tråd

En anden måde at danne en rød tråd i huset er at gøre brug af nogle af de samme materialer og produkter i husets mange rum. Det kan eksempelvis være opbevaringsmøbler fra den samme møbelserie eller de samme gulvtæpper. Derved er der stadig plads til forskelligheder i rummene, mens der fortsat skabes et gennemgående tema.

Det er dog vigtigt, at hele huset ikke føles som et rum, da hvert rum har sin egen funktion. Ligeledes skal der også være plads til ens eget præg på sit værelse, hvis der eksempelvis bor børn i huset. Det er dermed en god ide at inddrage dem i renoveringen og indretningen, så alle føler sig hjemme og tilpas i det nyrenoveret hjem.