Sådan vælger du et gardin, der passer til din bolig

Står du over for en større ommøblering af din bolig? Er du måske flyttet i en ny bolig? Eller trænger du bare til at friske dit hjem en smule op? Så læs med her og bliv klogere på, hvordan du vælger gardiner, der passer til din bolig.

Hvilke gardiner skal man vælge?

Der findes rigtig mange forskellige typer gardiner, så det burde være muligt at finde nogle, som passer lige til dine behov og ønsker. Der findes for eksempel mørklægningsgardiner, plissegardiner, lameller, persienner og de klassiske stofgardiner. Disse typer gardiner har hver deres udtryk, og det gælder derfor om at finde dem, som matcher det udtryk, du gerne vil have i dit hjem. Det kan være en rigtig svær beslutning, og du skal derfor ikke forhaste dig, når du skal bestemme dig. Du kan med fordel kigge på gardiner online, så du i ro og mag derhjemme kan finde nogle modeller, som du godt kan lide. Når du så har udvalgt nogle modeller, er det en god idé at gå i en butik og se gardinerne i virkeligheden. Man kan nemlig ikke altid regne med, at hverken farver eller teksturen på gardinerne stemmer overens med billederne.

Hvilke farver skal man vælge?

Når du har besluttet dig for, hvilken type gardiner du godt kan lide, gælder det om at vælge farven på dem. Gardiner findes i alverdens forskellige farver, så det burde være muligt at finde dem i en nuance, som du godt kan lide. Du skal dog ikke blot vælge en farve, fordi du kan lide den, men også tage i betragtning, hvordan den vil passe ind i resten af dit hjem. Hvis du for eksempel vælger gardiner i pangfarver, mens resten af dit hjem er holdt i dæmpede farver, vil kontrasten formentlig være for stor. Derfor kan det være en god idé at få nogle stofprøver med hjem, så du kan se farverne i forhold til resten af dit hjem.

Vælg gerne forskellige gardiner

Det lyder måske lidt mærkeligt at sige, at det kan være en fordel, hvis du vælger forskellige gardiner til dit hjem, for bør det hele ikke passe sammen? Og jo, når man indretter sit hjem, er det vigtigt, at man altid har øje for helheden og ikke kun enkelte elementer, men når det kommer til gardiner, er reglerne lidt anderledes. Gardiner pynter nemlig ikke kun – de har også en funktion. Gardiner skal først og fremmest bruges til at sikre privatliv fra naboerne og lukke sollyset ude, hvis det generer inden for. Derfor kan du med fordel undersøge, om der er nogle steder i huset, hvor sollyset er ekstra generende, eller om der er nogle vinduer, hvor naboerne kan kigge direkte ind. Det kunne for eksempel være i soveværelset, hvor det er vigtigt at have privatliv og samtidig holde solen ude, så man får en bedre nattesøvn. Særligt i sommerhalvåret er det lyst det meste af døgnet og ved at lukke sollyset ude, får man en langt bedre nattesøvn.