Hvad er en vedligeholdelsesplan?

Når du køber en større ejendom, vi der altid være et løbende behov for vedligeholdelse. Er ejendommen ovenikøbet af en lidt ældre dato, kan der samtidig være behov for løbende renovering. Det kan være fristende at starte med det, der umiddelbart ser ud til at trænge mest, men der kan du hurtigt komme til at spænde ben for dig selv. Vedligehold og renovering kan blive et stort og dyrt projekt, og derfor er det en god idé at få en vedligeholdelsesplan udarbejdet af professionelle bygningsrådgivere, der gennemgår hele ejendommen fra kælder til kvist.

Eksempel på en vedligeholdelsesplan: Hvordan ser en vedligeholdelsesplan ud?

Når din ejendom er blevet gennemgået, får du udarbejdet en rapport, der giver et grundigt overblik over ejendommens tilstand. Alle ejendommens forskellige dele tages i betragtning, lige fra kælder og fundament, vinduer, døre og facader, tag og skorsten, altaner og trapper, samt selvfølgelig alle ejendommens forskellige installationer så som el, vand og varme. På den måde får du et meget mere fuldstændigt overblik så du bedre kan planlægge vedligeholdelsesarbejdet på en fornuftig måde.

Ved at se nærmere på et eksempel på en vedligeholdelsesplan, vil du bedre kunne se, hvordan selve planen er opbygget. Hvert enkelt område er beskrevet i detaljer. Her får du også en vurdering af, hvornår opgaven bør varetages, så tilstanden ikke forværres, og endelig et kvalificeret og professionelt bud på, hvilke omkostninger du skal forvente at få i forbindelse med vedligeholdelses- og renoveringsopgaverne. I starten af rapporten finder du en oversigt og forventede omkostninger i løbet af årene, så du ved præcis hvad du skal forvente. En vedligeholdelsesplan er altså guld værd hvis du står med en større ejendom eller sidder i bestyrelsen i en andels- eller ejerforening og skal tage beslutninger om, hvilket tiltag der skal gøres og hvornår.

Hvordan griber jeg arbejdet an?

Vedligeholdelsesarbejde og renovering er en stor opgave, der hurtigt kan blive ganske uoverskueligt. Selv med en vedligeholdelsesplan på bordet kan det være svært at gennemskue, hvordan du skal gribe det hele an. Du skal finde ud af hvor meget du selv kan klare og hvo meget du skal have professionel hjælp til. Derudover skal du hele finansieres og du skal finde ud af, hvor pengene skal komme fra og om du kan overholde den tidsplan der er angivet. Hvis ikke det er muligt, skal du have prioriteret opgaverne på den bedst mulige måde.

Når du får udleveret planen, er det en rigtig god idé at stille alle de spørgsmål du kunne have til den bygningsrådgiver, der har udarbejdet planen for dig. Bygningsrådgiveren vil også være til rådighed når du og en eventuel bestyrelse skal lægge en egentlig plan for, hvordan og hvornår opgaverne skal gribes an, så i stadig har det byggetekniske perspektiv med. Rådgiveren vil hjælpe med at lave en færdig køreplan til jer, gerne i samarbejde med bank eller den, der skal finansiere projektet. Jo mere du vælger at involvere en byggeteknisk rådgiver, jo mindre arbejde vil du i sidste ende selv stå med, og du kan samtidig være sikker på at opgaverne bliver varetaget professionelt.

This entry was posted in .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.